Jubilæum

Maskinstation fejrer 25 års jubilæum
Den 15. december 2009 er det 25 år siden, at maskinstationen Mosegaarden i Gludsted begyndte at servicere områdets landmænd.
Barndomshjemmet Mosegaarden dannede de ydre rammer for maskinstationen, da Mosegaarden I/S blev stiftet i 1984 af brdr. Danny Bonn Pedersen (18 år) og Lars Bonn Pedersen (23 år). I dag er det dog alene Danny Bonn Pedersen, som ejer såvel barndomshjemmet som maskinstationen Mosegaarden.
Et lille tilbageblik
I 1984 bestod maskinparken af nogle få maskiner, som fik plads i en nybygget maskinhal på matrik-len. Siden da er udviklingen gået stærkt, og maskinparken har udvidet sig markant, og omfatter i dag bl.a. 38 traktorer og hen mod 200 andre enheder.
I dag kan maskinparken ikke nøjes med en enkelt maskinhal, så på adressen kan man i dag se 5 sto-re maskinhaller, som huser en stor del af maskinerne, og dertil et stort kalklager.
Danny Bonn Pedersen fortæller, at det første års omsætning var på ca. 200.000 kr. I dag er virk-somhedens kundegrundlag og arbejdsradius vokset blandt andet gennem en sammenlægning og op-køb af otte-ni mindre lokale maskinstationer, og omsætningen var i 2008 på 32 mill. kr.
I jubilæumsåret er det derfor én af de glædelige begivenheder, da dagbladet Børsen i september må-ned udnævnte Mosegaarden ApS som gazellevirksomhed. Baggrunden for udnævnelsen er virk-somhedens kontinuerlige vækst igennem de sidste fire år, hvor omsætningen er mere end fordoblet i maskinstationen. Jeg betragter det som et skulderklap, som ikke kunne være mere velkomment i netop jubilæumsåret, udtaler Danny Bonn Pedersen.
I 1985 var der grundlag for at ansætte den første medarbejder i virksomheden, og virksomhedens udvikling har betydet, at der i dag er ansat mellem 25 og 30 medarbejdere.
Da Danny Bonn Pedersen er en rigtig entreprenørtype, som synes, at det er rigtig sjovt at have man-ge bolde i luften, så har det gennem de 25 år betydet, at han ved siden af maskinstationsdriften er blevet medejer af flere brancherelaterede virksomheder, og han er i dag medejer af Entreprenørvirk-somheden Ejstrup-Gludsted Entreprenør, kvægbruget Kidmoselund, Gulerodsgruppen Midtjylland samt et landbrugsprojekt i Litauen.
At være medejer af alle disse aktiviteter er naturligvis kun muligt, fordi jeg er omgivet af dygtige og engagerede medarbejdere, som gør det muligt, at jeg kan koncentrere mig om alle aktiviteterne og være væk fra selve driften, fortæller Danny Bonn Pedersen.
Det betyder dog ikke, at man aldrig ser ham i den daglige drift, ligesom han stadig i ny og næ tager tjansen på en af maskinerne, når der er brug for det. Jeg har altid rigtig godt kunnet lide, at komme med ud og opleve, hvad der foregår i marken og hos kunderne, fortæller han. Derfor er han også al-tid iført samme arbejdstøj, som alle hans ansatte fortæller han.
Tilpasning er vigtigt
At det er lykkes at udvikle virksomheden til den størrelse, den har i dag, tror jeg hænger sammen med, at vi har som mål at være med på forkant med udviklingen indenfor landbrugsbranchen, sam-tidig med at vi hele tiden fokuserer på, at vi skal tilpasse os kundernes behov og ønsker, siger Dan-ny Bonn Pedersen.
Når jeg ser tilbage på kundegrundlaget i 1984, bestod den af mange mindre landbrug på omkring 20 ha, hvor imod landbruget i dagens Danmark består af betydeligt færre men til gengæld større land-brug på typisk flere hundrede ha fortæller Danny Bonn Pedersen. Landbrugets strukturændring i de senere år har betydet, at den enkelte landmand har valgt at fokusere på deres dyrehold, og overlade bearbejdningen af markerne til maskinstationer, da det er for dyrt for den enkelte landmand selv at investere i de nødvendige maskiner fortæller han.
Landbrugets trængte tider betyder for os, at vi udover de traditionelle arbejdsområder indenfor landbruget, som fortsat er vores kerneydelse, så er vi i årene fremover nødt til at specialisere os in-denfor andre områder med relation eller tilknytning til maskinstationsbranchen, så vi kan opnå en større udnyttelse af maskinparken. Det gælder derfor for os om at tænke utraditionelt og finde andre nicheområder.
Glæder sig til dagen
Det at kunne fejre såvel virksomhedens samt mit eget 25 års jubilæum, har jeg set frem til i lang tid, fortæller Danny Bonn Pedersen. Jeg er født og opvokset i landbruget, og jeg glædes dagligt over stadig at være både landmand og virksomhedsejer i branchen. De mange år i branchen har givet mig rigtig mange kontakter rundt i hele landet både blandt kunder og øvrige samarbejdspartnere, og jeg ser derfor frem til det Åbent Hus arrangement, som bliver afholdt på virksomhedens adresse i Glud-sted den 15. december 2009 i tidsrummet kl. 13-21, udtaler han.
